Hvad koster rottebekæmpelse og skadedyrsbekæmpelse? Rotter, mus og insekter

Hvad koster rottebekæmpelse hos kommunen?

Du får ingen regning for selve bekæmpelsen. Kommunen har pligt til at bekæmpe rotter og betaler det via kommuneskatten eller et gebyr, som alle ejendomme betaler over ejendomsskatterne. Du betaler selv for at reparere kloakken på din grund og for at tætne huller, der er nødvendige for, at bekæmpelsen virker.

Ser du en rotte eller spor efter rotter, skal du anmelde det til kommunen. Anmeldelsen fører altid til et besøg fra kommunens rottebekæmper, som vurderer situationen og typisk sætter fælder eller gift op. Kommunen skal også påvise fejl i afløb og brønde, fx med en røgprøve.

Ejeren har pligt til at sikre og renholde ejendommen, så rotterne har dårlige levevilkår – og pligten omfatter også brønde og stikledninger. Finder rottebekæmperen et brud på kloakken på din grund, er reparationen din udgift. Det kan blive den største post, når der er rotter.

Kilder:[1] borger.dk[2] Miljøstyrelsen[3] Retsinformation

Sådan beregnes rottegebyret

Vælger kommunen at opkræve et gebyr, betaler alle faste ejendomme det. En tredjedel af kommunens udgift fordeles som et fast, lige stort beløb pr. ejendom. To tredjedele fordeles efter ejendommens bebyggede areal, og arealet over 250 m² tæller kun med halv sats. Kommunen fastsætter satserne hvert år.

Grundlaget er oplysningerne i BBR pr. 1. januar året før opkrævningen. For ejerlejligheder regnes kvadratmetersatsen af det samlede bolig- og erhvervsareal. Kommunen kan ikke give dispensation fra gebyret, heller ikke hvis der aldrig har været rotter på ejendommen.

Din kommunes aktuelle satser står på ejendomsskattebilletten eller på kommunens hjemmeside. Finansierer kommunen i stedet rottebekæmpelsen via skatten, er der ingen særskilt linje.

1. Find det faste gebyr pr. ejendom og satsen pr. m² for din kommune.
2. Find ejendommens bebyggede areal i BBR.
3. Gang de første 250 m² med den fulde sats.
4. Gang arealet over 250 m² med halvdelen af satsen.
5. Læg det faste gebyr til.

Kilder:[3] Retsinformation[1] borger.dk

Kan du bruge et privat firma mod rotter?

Ja. Et firma med en R1-autoriseret medarbejder må bekæmpe rotter hos både private og virksomheder, når det først digitalt har givet kommunen besked. Så betaler du firmaets pris oven i rottegebyret, og kommunen iværksætter ikke selv bekæmpelse. Kommunen fører tilsyn og kan overtage sagen, hvis det er nødvendigt.

Både boligejere, lejere og virksomheder kan vælge en sikringsordning: en løbende aftale med et firma med R1-autorisation om forebyggelse, der som minimum omfatter en bygningsgennemgang (rottebekendtgørelsen § 2, nr. 14). Gennemgangen skal gentages mindst hvert tredje år, og firmaet skal vise dig dokumentation for sin R1-autorisation, før I indgår aftalen.

Er du privat boligejer, så overvej først den kommunale løsning. Du har allerede betalt for den.

Kilder:[3] Retsinformation[4] Miljøstyrelsen

Hvad koster bekæmpelse af mus og insekter?

Det betaler du selv, for kommunen bekæmper kun rotter. Der findes ingen officiel prisliste. Prisen afhænger af, hvilket skadedyr det er, hvor udbredt problemet er, hvor mange besøg der skal til, og hvor langt firmaet skal køre. Bed om en fast pris for hele forløbet, ikke kun for det første besøg.

Antallet af besøg gør den største forskel på prisen. Fælder og foderstationer skal efterses, og nogle insekter kræver mere end én behandling. Et seriøst tilbud siger, hvor mange besøg prisen dækker, og hvad et ekstra besøg koster.

Priser over for private skal oplyses inklusive moms, så sammenlign altid beløb inklusive moms.

Kilder:[2] Miljøstyrelsen[5] Miljøstyrelsen[6] Forbrugerombudsmanden

Hvad koster bekæmpelse af muldvarpe og mosegrise?

I vores eksempel – 650 kr. i timen ekskl. moms – koster bekæmpelse af muldvarpe i en parcelhushave 2.437,50 kr. inkl. moms for tre besøg og mosegrise 3.250 kr. for fire. Der er ingen fast pris, og kommunen har ingen pligt til at hjælpe. I en almindelig have bruger firmaet fælder, for gasmidlet må ikke lægges tættere end 10 meter fra bygninger. Der er intet fradrag.

Som privat må du selv sætte fælder op mod både muldvarpe og mosegrise – uden jagttegn og uden tilladelse. De to arter kan reguleres uden hensyn til jagtloven og vildtskadebekendtgørelsen, så reglerne om levendefangende fælder, der gælder for fx mår, gælder ikke her. Private må derimod ikke bruge biocidmidler mod dem. Til mosegrise kan man også bruge en rotteklapfælde med gulerod eller æble, og Miljøstyrelsen anbefaler flere fælder – helst to på hver sin side af et hul.

Udstødningsgas, karbid og andre hjemmelavede gasser er ikke godkendt. Miljøstyrelsen skriver, at brug af udstødningsgas er en overtrædelse af kemikalieloven, og ifølge Aarhus Universitet er fosforbrinteudviklende pellets det eneste godkendte kemiske middel mod muldvarpe og mosegrise.

Gasning med fosforbrinte kræver G1-autorisation: et dagskursus med skriftlig prøve hos Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet, og registrering i Miljøstyrelsens system MAB. Man skal være fyldt 18 år, og autorisationen koster 292 kr. og gælder i 5 år. Derefter skal man bestå en digital opfølgningsprøve for at få en ny. Midlet må ikke lægges tættere end 10 meter fra bygninger og ikke bruges på offentligt tilgængelige græsarealer som parker, sportspladser og arealer ved skoler og institutioner. Det virker bedst ved en jordtemperatur på 5 °C eller lidt over, så sæsonen er normalt sidst i april og i oktober–november.

Hver gasning skrives i en journal på dagen. Gasser firmaet for en kunde – fx en virksomhed eller en kommune – skal kunden have en kopi af journalen, fx sammen med fakturaen, og journalen gemmes i de tre forudgående fulde kalenderår.

Antallet af besøg driver prisen. Fælderne skal ses efter, og mosegrise formerer sig hurtigt, så en bekæmpelse sammen med naboerne eller grundejerforeningen holder bedre end én have ad gangen. Gasning på en stor grund eller et erhvervsareal kan klares med færre besøg, men midlet og journalen skal med i prisen.

Kilder:[7] Miljøstyrelsen[8] Retsinformation[9] Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet[10] Miljøstyrelsen[5] Miljøstyrelsen

Sådan sætter et skadedyrsfirma prisen

Prisen skal dække hele forløbet: tid på stedet, alle opfølgningsbesøg, kørsel, midler og fælder, rapport og indberetning samt en andel af autorisationer og bortskaffelse. Regn din minimumstimepris ud først, og gang den med de timer, et typisk forløb tager. Sælg forebyggelse som en fast årspris.

Bruger du rottegift, binder reglerne dig til gentagne besøg: Døde dyr skal samles ind to gange om ugen eller efter behov. Hvert besøg koster tid og kørsel, så tæl dem med fra start. Ved privat rottebekæmpelse skal du også løbende registrere og indberette sagen til den fællesoffentlige rottedatabase – det er også arbejdstid.

Faste udgifter skal fordeles på alle opgaver: R1-kurset koster 15.763 kr. ekskl. moms i 2026, og autorisationen skal fornyes hvert femte år. Dertil kommer værnemidler, aflåst opbevaring og bortskaffelse af giftrester og emballage.

Kilder:[11] Miljøstyrelsen[3] Retsinformation[4] Miljøstyrelsen

Hvad skal et tilbud på skadedyrsbekæmpelse indeholde?

Et godt tilbud siger, hvilket skadedyr det drejer sig om, hvad der bliver gjort, hvor mange besøg prisen dækker, og hvad ekstra besøg, kørsel og tætning koster. Prisen til private skal stå inklusive moms. Gælder det rotter, skal firmaet have R1-autorisation og give kommunen besked, før arbejdet starter.

Sammenlign tilbud på det samme omfang. Et lavt tilbud på ét besøg kan ende dyrere end en fast pris for et helt forløb. Spørg også, hvad der sker, hvis problemet ikke er løst efter det aftalte antal besøg.

• Skadedyret – og om arten er bestemt, før prisen blev givet.
• Metode: fælder, godkendte midler, gasning eller tætning.
• Antal besøg i prisen og prisen for et ekstra besøg.
• Kørsel, materialer og tætning – med eller uden i prisen.
• Samlet pris inklusive moms.
• Ved rotter: R1-autorisationsnummer og besked til kommunen.
• Rapport efter besøget med fund, placering af stationer og anbefalinger.

Kilder:[3] Retsinformation[6] Forbrugerombudsmanden