Juridisk / Underdatabehandlere
Underdatabehandlere
Sidst opdateret: 25. september 2026
En underdatabehandler er en tredjepart, der behandler personoplysninger på vegne af en databehandler. Som led i leveringen af Clientflow anvender vi underdatabehandlere inden for kategorierne nedenfor. For hver kategori angiver vi formål, behandlingslokation og retsgrundlag for eventuelle overførsler til tredjelande (GDPR artikel 28, stk. 2-4).
Den fulde liste
Kunder og potentielle kunder kan få den fuldstændige liste med navngivne underdatabehandlere tilsendt. Skriv til os, så sender vi den.
support@clientflow.nu| Kategori | Formål | Lokation / overførselsgrundlag | Aktivering |
|---|---|---|---|
| Infrastruktur | Hosting af database, backend og frontend samt CDN og produktanalyse | EU (Frankfurt) + USA — SCC + DPF | Standard |
| Kommunikation | Transaktionelle e-mails, udgående SMS og push-notifikationer | Danmark, EU + USA — SCC + DPF | Standard |
| Telefoni | Opkaldstransport — opkaldsoptagelser gemmes hos os, ikke hos udbyderen | Uden for EU/EØS — SCC | Ved aktivering |
| AI | Tale-til-tekst, tekstgenerering og semantisk søgning | USA — SCC | Standard (kan fravælges) |
| Betaling | Betalingsbehandling — abonnement og kortbetalinger fra egne kunder | EU (Irland) + USA — SCC + DPF | Standard |
| Bogføring | Fakturering og bogføring via regnskabsintegrationer | Danmark | Ved aktivering |
| Kort | Geokodning, kortvisning og adressedata | Danmark, EU, UK + USA — SCC + DPF / tilstrækkelighedsafgørelse | Standard |
| Drift | Fejlovervågning og sessionsoptagelse (kan indeholde kundedata vist på skærmen) samt botbeskyttelse ved oprettelse | USA — SCC + DPF | Standard |
| Marketing | Lead-integration | EU (Irland) + USA — SCC + DPF | Ved aktivering |
AI-funktioner er aktive som standard og kan til enhver tid slås fra af Den Dataansvarlige under Indstillinger → Virksomhed. Når AI slås fra, ophører videregivelse til underdatabehandlere i AI-kategorien. Afledte data, der allerede er gemt (herunder embeddings), slettes ikke automatisk ved fravalg — skriv til support@clientflow.nu, hvis de ønskes slettet.
Væsentlige ændringer blandt vores underdatabehandlere — herunder tilføjelse af nye underdatabehandlere eller udskiftning af eksisterende underdatabehandlere, der medfører ændret behandlingslokation eller ændret overførselsgrundlag — varsles med mindst 30 dages varsel via platformen og e-mail til den e-mailadresse, der er tilknyttet din konto. I 30-dages-perioden kan du gøre indsigelse ved skriftlig henvendelse til support@clientflow.nu.
Sidst opdateret: 25. september 2026. Ændringer varsles med 30 dages varsel via platformen og e-mail.