Selvtilrettelægger: En medarbejder, der selv bestemmer, hvor længe og hvornår der arbejdes – typisk en leder eller en specialist med stor frihed i arbejdet. En selvtilrettelægger kan undtages fra arbejdstidslovens regler om pauser, 48-timers-reglen og natarbejde og dermed også fra pligten til at registrere arbejdstiden. Undtagelsen skal stå i ansættelseskontrakten.
Undtagelsen står i arbejdstidslovens § 1, stk. 6. Den gælder, når arbejdstidens længde ikke måles eller fastlægges på forhånd, eller når medarbejderen selv kan fastsætte den, fordi medarbejderen træffer selvstændige beslutninger eller har ledelsesfunktioner. Begrebet er ikke skarpt defineret, så det beror på en konkret vurdering af den enkelte medarbejders arbejde.
Figur
Selvtilrettelægger eller ej?
| SelvtilrettelæggerFx en driftsleder | Ikke selvtilrettelæggerFx en vicevært på ugeplan | |
|---|---|---|
| Hvem planlægger dagen? | Medarbejderen selv | Arbejdsgiveren eller en leder |
| Står undtagelsen i kontrakten? | Ja: Ja – ellers gælder reglerne | Nej: Nej |
| Registrering af arbejdstid | Nej: Nej | Ja: Ja, hver dag |
Eksempel
Et ejendomsservicefirma har en driftsleder, der selv planlægger sin uge, fordeler opgaverne og mødes med bestyrelser om aftenen. Hans kontrakt siger, at arbejdstidslovens §§ 3, 4 og 5 ikke gælder, så firmaet registrerer ikke hans arbejdstid. Viceværterne, som kører efter en ugeplan, som driftslederen har lagt, er ikke selvtilrettelæggere – deres daglige arbejdstid skal registreres.
Typiske fejl
- At skrive alle medarbejdere ind som selvtilrettelæggere for at slippe for registreringen, selv om deres arbejdsdag er planlagt af andre.
- At glemme, at undtagelsen skal stå i ansættelseskontrakten – uden den gælder registreringspligten.
- At tro, at en funktionær automatisk er selvtilrettelægger.
Spørgsmål og svar
Hvem er selvtilrettelæggere?
Skal selvtilrettelæggere registrere arbejdstid?
Citér: “Selvtilrettelægger”, vores ordbog, clientflow.nu/da/hub/ordbog/selvtilrettelaegger