Feriefridage: Ekstra fridage ud over de 25 feriedage, som mange overenskomster giver – typisk 5 om året. Feriefridagene betales ikke af arbejdsgiveren på dagen, men af en opsparing, som arbejdsgiveren løbende indbetaler en procentdel af lønnen til.
Retten følger af overenskomsten, ikke af ferieloven, så uden overenskomst har medarbejderen kun feriefridage, hvis I aftaler det. I Serviceoverenskomsten sparer arbejdsgiveren 1,75 % af den ferieberettigede løn op til feriefridage og 3,5 % til søgnehelligdage, i alt 5,25 %. På selve fridagen får medarbejderen et forskud fra opsparingen, og resten udbetales ved årets udgang. Dagene placeres efter samme regler som restferie, og der kan højst holdes 5 om året, også ved jobskifte.
Figur
Feriefridage i Serviceoverenskomsten 2025–2028
- Opsparing med lønnen1,75 % til feriefridage
- Medarbejderen holder friForskud fra opsparingen
- Årets udgangResten udbetales
Gentages: Højst 5 om året
Eksempel
En timelønnet rengøringsassistent på Serviceoverenskomsten tjener 25.000 kr. i ferieberettiget løn en måned (eksempeltal). Firmaet sætter 5,25 % til side, altså 1.312,50 kr., til søgnehelligdage og feriefridage. Hun holder en feriefridag i oktober og får et forskud fra kontoen med lønnen. Det, der står tilbage på kontoen, udbetales ved årets udgang.
Typiske fejl
- At tro, at feriefridage følger af ferieloven og gælder alle ansatte.
- At glemme opsparingen til feriefridage og søgnehelligdage, når timeprisen regnes ud.
- At give en medarbejder, der skifter job midt i året, 5 nye feriefridage, selv om hun allerede har holdt dem.
- At forveksle feriefridage med feriepenge eller ferietillæg.
Spørgsmål og svar
Hvor mange feriefridage har man?
Hvad får funktionærlignende ansatte for feriefridage, de ikke når at holde?
Citér: “Feriefridage”, vores ordbog, clientflow.nu/da/hub/ordbog/feriefridage