Ingen stor historie i dag
Om at skrive når der ikke er noget at fortælle — og hvorfor det også er en del af arbejdet.
Jeg sad og kiggede på den tomme side i et stykke tid. Det skulle have været et indlæg i dag, og jeg havde åbnet editoren med en kop kaffe og en vag fornemmelse af, at jeg nok skulle finde på noget. Det gjorde jeg ikke. Eller jo — jeg fandt det her.
Der er ikke landet en stor feature i denne uge. Ingen kunde har sagt noget, jeg har lyst til at citere. Telefonen har ringet som den plejer, vi har rettet et par småting i ordrekalenderen, og jeg har siddet længe med en migration der ikke ville opføre sig. Det er en helt almindelig uge. Og det er måske også fint.
Det meste af arbejdet ligner ikke noget
Når jeg læser andre folks blogs om at bygge software, lyder det altid som om de hele tiden er ved at lære noget vildt eller skifte retning eller have et gennembrud. Det er sjældent sådan det føles fra min stol. Det meste af arbejdet er små justeringer, samtaler med en kunde der ikke kan finde en knap, en fejl der viser sig at være en tastefejl fra i tirsdags.
Jeg tror egentlig det er sundt at sige højt. For en del af det jeg gerne vil med Clientflow — og med at skrive her — er at vise hvordan det faktisk ser ud at lave et produkt i et lille team. Ikke kun højdepunkterne. Også de uger hvor man bare møder ind, lukker tre tickets, og går hjem igen.
Der er noget ærligt i det. Og hvis du sidder med en håndværksvirksomhed og prøver at få hverdagen til at hænge sammen, så genkender du det sikkert. De fleste dage er ikke en milepæl. De fleste dage er bare at få det til at køre.
Hvorfor jeg alligevel skriver
Jeg har overvejet bare at springe ugen over. Men der er en grund til at jeg lader være. Når jeg taler med kunder — særligt dem der pudser vinduer eller laver rengøring — så er det tit små ting, jeg hører om. En medarbejder der har glemt en nøgle. En faktura der gik på MobilePay i stedet for som forventet. En rute der gav mening på papiret men ikke i virkeligheden. Jeg får sjældent en lang historie. Jeg får brudstykker.
Og det er fra de brudstykker jeg lærer mest. Så hvis jeg kun skriver her når jeg har en stor pointe, så bliver det her sted ret hurtigt fortegnet. Det ligner et produkt der hele tiden vinder. Det gør det ikke. Det vinder nogle gange og roder rundt resten af tiden, ligesom alt andet.
Så det her er mit forsøg på at lade ugen være som den er. Ingen stor afsløring. Ingen ny funktion. Bare en notits om, at vi er her, vi arbejder, og næste uge har vi forhåbentlig noget mere konkret at sige.
Hvad jeg har siddet med
Hvis du virkelig vil vide det: jeg har brugt en pæn del af ugen på at rydde op i hvordan vi håndterer kontakter der bliver flettet sammen. Det lyder kedeligt, og det er det også. Men det er den slags der gør en forskel når en kontorleder en mandag morgen opdager at den samme kunde står to gange i systemet og bare gerne vil have det ordnet uden at miste historikken.
Jeg har også kigget på ruteoptimering igen, fordi en kunde fortalte at deres rute så fin ud på skærmen men havde dem til at køre forbi det samme kvarter to gange. Det er løst nu. Det tog tre dage. Det fylder ikke noget når jeg fortæller om det her, men det var ugens største ting for den ene kunde det berørte.
Det er det jeg mener med at det meste ikke ligner noget. Det er rigtigt arbejde. Det skal bare laves.
Næste uge
Jeg har et par ting på vej som jeg gerne vil skrive ordentligt om når de er færdige. Indtil da går jeg bare i gang med mandagen som den er. Hvis du selv sidder med en uge der ikke føles som noget særligt — så er du ikke alene om det. Det er sådan det meste af tiden ser ud, også her.
Tak fordi du læste med, selv på en stille uge.