Kunden betaler ikke? Betalingsfrister, rykkere og inkasso

Kunden betaler ikke: sådan gør du trin for trin

Tjek først, at fakturaen er kommet frem og ikke er bestridt. Send så en venlig påmindelse, derefter rykkere med mindst 10 dage imellem og til sidst et påkrav med mindst 10 dages frist og varsel om inkasso. Betaler kunden stadig ikke, kan du overdrage sagen til et inkassofirma eller en advokat eller selv sende et betalingspåkrav til fogedretten.

Ofte er fakturaen blot glemt. En kort sms eller mail et par dage efter forfald får tit pengene ind uden gebyrer og uden at skade kundeforholdet. Ring, hvis det er en fast kunde – en maler eller en skadedyrsbekæmper, der kender kunden, får ofte svaret med det samme.

Gør kunden indsigelse mod arbejdet, så løs uenigheden først. Et inkassobrev eller et betalingspåkrav hjælper ikke, når kunden mener, at vinduerne ikke blev pudset, eller at hækken ikke blev klippet som aftalt. Så er det dokumentationen af det udførte arbejde, der afgør sagen.

Et ubetalt fakturakrav forældes som udgangspunkt efter 3 år. Lad derfor ikke gamle fakturaer ligge – gå listen over ubetalte fakturaer igennem en gang om måneden.

1. Tjek, at fakturaen er sendt til den rigtige adresse og har en tydelig forfaldsdato.
2. Send en venlig påmindelse uden gebyr et par dage efter forfald.
3. Send 1. rykker – over for private højst 100 kr. i gebyr.
4. Send 2. og 3. rykker med mindst 10 dage imellem. Den sidste er et påkrav med mindst 10 dages frist og varsel om, at sagen ellers går til inkasso med flere omkostninger.
5. Overdrag sagen til inkasso, eller indlever selv et betalingspåkrav til fogedretten.
6. Stop nye opgaver for kunden, indtil betalingen er på plads.

Kilder:[1] Retsinformation[2] Retsinformation

Overskud er ikke det samme som penge på kontoen

En virksomhed kan tjene penge og alligevel mangle kontanter. Det sker, når udgifter til løn, bil, materialer, moms og skat skal betales, før kunderne har betalt. Et driftsbudget viser, om du tjener penge. Et likviditetsbudget viser, om der er penge nok hver måned.

I en servicevirksomhed er der typisk tre huller: tiden fra arbejdet er udført, til fakturaen sendes, tiden fra fakturaen sendes, til kunden betaler, og sæsoner, hvor omsætningen falder, mens de faste udgifter fortsætter.

Virksomhedsguiden har gratis skabeloner til både driftsbudget og likviditetsbudget. Start med driftsbudgettet, og brug derefter likviditetsbudgettet til at se, hvornår pengene faktisk går ind og ud.

Kilder:[3] Virksomhedsguiden[4] Virksomhedsguiden

Fakturér samme dag

Den hurtigste måde at forbedre likviditeten på er at sende fakturaen samme dag, som arbejdet er udført. Hver dag, fakturaen ligger, er en dag længere, før pengene kommer. Skriv en tydelig forfaldsdato, og gør det let at betale elektronisk, fx med bankoverførsel eller MobilePay.

En tydelig forfaldsdato har også juridisk betydning. Efter renteloven skal der betales rente fra forfaldsdagen, hvis den er fastsat i forvejen. Er der ingen forfaldsdag, løber renten først, når der er gået 30 dage efter, at du har sendt anmodningen om betaling.

Private kunder skal betale elektronisk for at få servicefradrag. Oplys derfor kontonummer, MobilePay eller kortbetaling på fakturaen.

1. Afslut opgaven, og registrér tid, materialer og eventuelle ekstraopgaver med det samme.
2. Send fakturaen samme dag – helst fra telefonen eller tabletten på stedet.
3. Skriv en konkret forfaldsdato i stedet for fx 'netto 8 dage'.
4. Oplys betalingsmuligheder, der er lette for kunden, og husk dit CVR-nummer.
5. Tjek betalinger fast én gang om ugen, og send rykkere efter en fast procedure.

Kilder:[5] Skattestyrelsen

Vælg betalingsfrister efter kundetype

Over for private aftaler du selv betalingsfristen – kort og tydelig er bedst. Mellem erhvervsdrivende må en aftalt betalingsfrist som udgangspunkt højst være 30 dage fra fakturaen, medmindre du udtrykkeligt har godkendt en længere frist. Offentlige myndigheder må højst aftale 30 dage.

Store erhvervskunder skriver ofte lange betalingsfrister ind i deres egne indkøbsbetingelser. Læs dem, før du skriver under – din underskrift kan netop være den udtrykkelige godkendelse. En frist over 30 dage gælder dog ikke, hvis den er urimelig over for dig (rentelovens § 3 a).

Offentlige kunder skal have fakturaen elektronisk. Har du ikke et bogføringssystem, der kan sende e-fakturaer, kan du bruge NemHandel Fakturablanket på Virk.

Kilder:[1] Retsinformation[6] Virk / Erhvervsstyrelsen

Aconto og forudbetaling på større opgaver

Ved større eller længerevarende opgaver kan du aftale aconto, så kunden betaler i rater undervejs. Aftal beløb og tidspunkter på forhånd i tilbuddet, knyt dem gerne til synlige etaper, og fakturér hver rate, så snart etapen er nået. Det mindsker behovet for at lægge ud.

Aconto handler ikke om at lægge risikoen over på kunden, men om, at du ikke skal finansiere materialer og løn i flere uger. Det er især relevant ved anlægsopgaver, større rengøringsopgaver og håndværksopgaver med dyre materialer.

Indgår du aftalen med en privat kunde hjemme hos kunden eller online, skal du efter forbrugeraftaleloven oplyse om eventuelle forskud, kunden skal betale, og betingelserne for dem. Skriv det tydeligt i tilbuddet.

Rykkerprocedure efter renteloven

Over for private kunder må du højst tage 100 kr. i rykkergebyr pr. rykker og højst for tre rykkere om samme betaling, med mindst 10 dage imellem. Morarenten er Nationalbankens udlånsrente plus 8 procentpoint. Over for erhvervskunder kan du desuden kræve et fast kompensationsbeløb på 310 kr. ved forsinket betaling.

Referencesatsen er Nationalbankens udlånsrente pr. 1. januar og 1. juli. Pr. 1. juli 2026 var den 2,00 %, så morarenten er 10 % om året i andet halvår 2026. Nationalbanken hævede udlånsrenten til 2,25 % den 11. september 2026, men morarenten ændres først ved næste skæringsdato, 1. januar 2027. Renten beregnes pr. dag: beløb × rente ÷ 365 × antal dage for sent. Over for private kan du ikke aftale en højere rente end lovens.

Kompensationsbeløbet på 310 kr. gælder kun, når kunden er en virksomhed eller en offentlig myndighed, og kan kræves uden at sende en rykker først. Det kan ikke kræves af private kunder. Over for erhvervskunder kan rykkergebyret aftales anderledes, så længe det svarer til rimelige inddrivelsesomkostninger.

Kilder:[1] Retsinformation[7] Retsinformation[8] Retsinformation[9] Danmarks Nationalbank[10] Danmarks Nationalbank

Inkasso: når rykkerne ikke virker

Vil du have kunden til at betale for inkasso, skal du først have sendt en rykker med en frist på mindst 10 dage, der oplyser, at manglende betaling kan medføre yderligere inddrivelsesomkostninger. Inkassogebyret er højst 100 kr., og salæret til et inkassofirma eller en advokat er loftbelagt.

Før du sender en sag videre, så tjek, om kunden har gjort indsigelse mod arbejdet. En uenighed om kvaliteten løses sjældent af et inkassobrev – den løses af en samtale og god dokumentation af det udførte arbejde.

Er der tale om en ubestridt regning, er inkasso et rimeligt næste skridt. Vælg en inkassopartner, der kender reglerne for god inkassoskik, og spørg på forhånd, hvad det koster dig, hvis kunden ikke betaler.

• Gem tilbud, ordrebekræftelse, faktura, rykkere og dokumentation for arbejdet samlet.
• Send kun sagen videre, når beløbet er ubestridt, eller indsigelsen er besvaret.
• Stop med at udføre nye opgaver for kunden, indtil betalingen er på plads.
• Overvej betaling ved opgavens afslutning for kunder, der tidligere har betalt for sent.

Kilder:[7] Retsinformation[2] Retsinformation

Inkassogebyr og inkassosalær 2026: hvad må kunden betale?

Du må kræve et inkassogebyr på højst 100 kr., når du med rimelig grund sender sagen til et inkassofirma eller en advokat. Derudover kan kunden skulle betale inkassosalæret, som har et loft efter kravets størrelse: fx højst 1.550 kr. ekskl. moms for et krav på 5.001–10.000 kr. Det kræver, at kunden forinden har fået et påkrav med mindst 10 dages frist.

Salæret må kun kræves, hvis påkravet har været tydeligt: Det skal indeholde alle oplysninger, kunden skal bruge for at vurdere kravet, give en frist på mindst 10 dage fra afsendelsen og oplyse, at manglende betaling kan medføre flere omkostninger. Det kan fx være din 3. rykker, men det kan ikke sendes sammen med fakturaen – betalingen skal være forfalden først.

Loftet afhænger af, om et inkassofirma eller en advokat inddriver kravet (fremmedinkasso), eller om du selv laver en betalingsaftale med kunden (egeninkasso). Kravet regnes med moms, men uden morarenter. Er du momsregistreret, kan der ikke lægges moms oven i salæret ved fremmedinkasso. Beløbene gælder krav, der er opstået fra 1. juli 2024.

Over for erhvervskunder kan du kræve dine faktiske, rimelige omkostninger, hvis de er højere end loftet, og kompensationsbeløbet på 310 kr. kan kræves oveni. Over for private kunder er lofterne absolutte.

Kilder:[11] Retsinformation[7] Retsinformation[1] Retsinformation[2] Retsinformation

Betalingspåkrav: få kravet afgjort af fogedretten

Et betalingspåkrav er en billig og hurtig vej til en afgørelse, når kunden ikke betaler et ubestridt krav på højst 100.000 kr. (uden renter og omkostninger). Du indleverer det digitalt til fogedretten og betaler 750 kr. i retsafgift. Gør kunden ikke indsigelse inden 14 dage, får påkravet samme virkning som en dom, og du kan få udlæg.

Betalingspåkravet er lavet til krav, hvor du ikke forventer indsigelser – fx en faktura for trappevask eller snerydning, som kunden bare ikke betaler. Før du indleverer det, skal kunden have fået et påkrav efter inkassoloven med mindst 10 dages frist, og fristen skal være udløbet. Du indleverer betalingspåkravet på minretssag.dk med en kort beskrivelse af kravet og kopi af faktura og rykkere.

Fogedretten forkynder betalingspåkravet for kunden sammen med en vejledning. Kunden har 14 dage fra forkyndelsen til at gøre indsigelse. Kommer der ingen, sætter fogedretten en påtegning på påkravet. Har du i påkravet bedt om udlæg uden ny anmodning, går fogedretten videre med det samme – uden ny retsafgift for udlægget.

Gør kunden indsigelse, kan sagen fortsætte som en almindelig retssag, hvis du har bedt om det i betalingspåkravet. Er kravet over 100.000 kr., eller ved du på forhånd, at kunden er uenig, skal du i stedet anlægge en almindelig retssag.

Et påtegnet betalingspåkrav forældes først efter 10 år, mod normalt 3 år for et fakturakrav. Kunden kan inden 4 uger efter påtegningen bede om at få sagen genoptaget.

Kilder:[12] Retsinformation[13] Retsinformation[14] Danmarks Domstole[15] Retsinformation

Lav en likviditetskalender og en buffer

En likviditetskalender viser måned for måned, hvad du forventer at få ind, hvad der skal betales, og hvad der står på kontoen bagefter. Læg især moms, skat og store årlige regninger ind. Brug den til at se de stille måneder komme, før de rammer.

Eksemplet viser en udkørende virksomhed med kvartalsvis moms, som nystartede virksomheder typisk har. Momsen for 3. kvartal 2026 skal være indberettet og betalt senest 1. december 2026, og momsen for 4. kvartal senest 1. marts 2027. Virksomheder med halvårlig afregning betaler 2. halvår 2026 senest 1. marts 2027.

Læg mærke til, at virksomheden i eksemplet har overskud i flere måneder, men alligevel ender med en lav saldo i marts, fordi vinteren er stille, og momsen skal betales. Det er præcis den situation, en buffer skal dække. Hvor stor bufferen skal være, afhænger af dine faste udgifter og sæsonudsving – sæt et konkret mål, fx de faste udgifter for et par måneder, og følg det.

Kilder:[16] Skattestyrelsen[4] Virksomhedsguiden