Ordbog · 75 begreber

Arbejdsmiljø og autorisation: krav, certifikater og sikkerhed

Autorisationer, certifikater, APV, stiger og kemi – begreberne for de krav, der gælder, før du må udføre arbejdet, og når du har ansatte.

Ordbogen senest gennemgået 10. september 2026

A

A-certifikat: Et personligt certifikat, som den medarbejder skal have, der idriftsætter og efterser gasinstallationer som gasfyr til og med 135 kW. Medarbejderen skal samtidig være ansat i en autoriseret VVS-installatørvirksomhed.
Alenearbejde · Arbejde alene: Arbejde, hvor en ansat er alene uden mulighed for hurtig hjælp fra kolleger. Kan alenearbejdet medføre særlig fare, skal arbejdsgiveren tilrettelægge det, så faren imødegås – og kan det ikke lade sig gøre, må den ansatte ikke arbejde alene (bekendtgørelse om arbejdets udførelse § 11).
AMO · Arbejdsmiljøorganisation, Arbejdsmiljørepræsentant: Arbejdsmiljøorganisation: den faste ramme for samarbejdet om arbejdsmiljø mellem arbejdsgiver, arbejdsledere og valgte arbejdsmiljørepræsentanter. Virksomheder med 10 eller flere ansatte skal have en AMO, mens ledelse og ansatte i mindre virksomheder samarbejder direkte.
AMU · Arbejdsmarkedsuddannelser: Arbejdsmarkedsuddannelser: korte, erhvervsrettede kurser for voksne, der giver konkrete faglige kompetencer og beviser, fx inden for rengøring, maskiner, arbejdsmiljø og sprøjtning. De fleste AMU-kurser har deltagerbetaling, og der kan søges VEU-godtgørelse under kurset.
APV · Arbejdspladsvurdering: Arbejdspladsvurdering: den proces, hvor en virksomhed med ansatte finder og vurderer risici i arbejdsmiljøet og laver en skriftlig handlingsplan for de problemer, der ikke kan løses med det samme. Alle arbejdspladser med ansatte skal have en APV.
Arbejde i højden · Faldsikring, Faldulykker: Arbejde, hvor der er risiko for at falde ned, fx fra stiger, tage, stilladser eller lifte. Fald fra højden er en af de mest udbredte arbejdsulykker i Danmark og fører ofte til alvorlige skader.
Arbejdsskadeforsikring: Forsikring, der dækker ansatte ved arbejdsulykker og erhvervssygdomme. Den er lovpligtig, så snart du har ansatte. For ejere af ApS og A/S er den lovpligtig, også uden andre ansatte, mens den er frivillig for ejeren af en enkeltmandsvirksomhed.
Arbejdstidsregistrering · Registrering af arbejdstid, Tidsregistrering: Arbejdsgiverens registrering af de ansattes daglige arbejdstid. Siden 1. juli 2024 har arbejdsgivere pligt til at registrere arbejdstiden, så det kan kontrolleres, at reglerne om maksimal ugentlig arbejdstid, daglig hvileperiode og ugentligt fridøgn overholdes.
Arbejdsulykke · Anmeldelse af arbejdsulykke, EASY: En pludselig hændelse i forbindelse med arbejdet, der skader en medarbejder fysisk eller psykisk. Arbejdsgiveren skal anmelde ulykken i EASY på virk.dk senest 14 dage efter første fraværsdag, hvis den giver mindst 3 dages fravær ud over tilskadekomstdagen.
Arborist · Træplejer, Certificeret træplejer: En træplejer, der beskærer, plejer og fælder træer oppe fra kronen – i reb eller fra lift. En certificeret træplejer har bestået European Tree Worker-eksamen (ETW), som Dansk Træplejeforening holder i Danmark.
Asbest · Asbestarbejde, Asbeststøv: Mineralfibre, der tidligere blev brugt i mange byggematerialer. Indånding af asbeststøv kan give alvorlig sygdom mange år senere, så håndværkere og servicefolk skal være opmærksomme på asbest, når de borer, sliber eller river ned i ældre bygninger.
Autorisation · Virksomhedsautorisation, El-autorisation, VVS-autorisation, Kloakautorisation: Offentlig godkendelse, som en virksomhed skal have for at udføre bestemte installationsarbejder. Kravet om virksomhedsautorisation gælder el, vvs, kloak, gas og nedrivning af asbest, og autorisationen gives til virksomheden – ikke til den enkelte medarbejder.

B

B-autorisation · Insektbekæmperautorisation: Miljøstyrelsens personlige autorisation til at bruge biocidholdige insektmidler professionelt for andre, fx mod væggelus, kakerlakker, skægkræ og hvepse. Kravet gælder siden 1. juli 2025, også for kommuner og boligselskabers brug i udlejningsejendomme. En virksomhed, der bekæmper insekter i egne lokaler, er undtaget.
Bekæmpelsesmiddel: Lovens samlebetegnelse for plantebeskyttelsesmidler og biocider. Plantebeskyttelsesmidler – i daglig tale pesticider eller sprøjtemidler – bekæmper ukrudt, skadedyr og svampesygdomme på planter. Biocider bekæmper skadelige organismer i andre sammenhænge, fx rottegift, insektmidler og desinfektionsmidler. Begge typer skal være godkendt, før de må sælges og bruges i Danmark.
Biologiske agenser · Biologisk APV: Arbejdsmiljøreglernes ord for mikroorganismer – bakterier, vira, svampe og parasitter – der kan give infektion, allergi eller forgiftning. Reglerne gælder ikke kun laboratorier, men alt arbejde, hvor man kan blive udsat, fx rengøring efter rotter og mus, arbejde med affald, kloak og dyr.
Blikkenslager · Blikkenslagerarbejde: En faglært, der beklæder tage, tårne og facader med metal som zink, kobber og aluminium og laver tagrender, nedløb, skotrender og inddækninger omkring kviste, ovenlys og skorstene. Faget er specialet Blikkenslager og VVS på VVS-energiuddannelsen. Forskellen til en VVS'er er, at blikkenslageren arbejder på bygningens yderside, mens VVS'eren arbejder med vand, varme og sanitet indenfor.

C

Chloralose · Alpha-chloralose, Alfachloralose: Det eneste aktivstof i musegift, som private må bruge i Danmark. Chloralose bedøver musen, så den dør af kulde. Midlet må kun bruges indendørs og kun i en aflåst foderstation eller en færdig musegiftboks.

E

Ejendomsservicetekniker · Ejendomsfunktionær: Den faglærte titel for en vicevært: en erhvervsuddannelse, hvor du lærer at passe bygninger, grønne arealer, varme, ventilation og vand i en ejendom. I overenskomsterne hedder viceværten ejendomsfunktionær, og ejendomsserviceteknikeren er den uddannede udgave. Ejendomsservice er ydelsen – ejendomsserviceteknikeren er personen, der udfører den.
Elinstallationsrapport · Eleftersyn: Den rapport om husets elinstallationer, som sammen med tilstandsrapporten udgør huseftersynet ved salg af et hus. Den laves af en autoriseret elinstallatørvirksomhed, der er tilmeldt ordningen, og gælder i 1 år.
Epoxy og isocyanater · Epoxykursus, Isocyanatkursus, PU-skum: Stoffer i fx gulvbelægning, maling, fugemidler, lim og PU-skum, som kan give alvorlig eksem og allergi – isocyanater også luftvejsallergi og astma. Personer, der arbejder med stofferne, skal have en arbejdsmiljøfaglig uddannelse og et uddannelsesbevis.
Erhvervssygdom: En sygdom, der skyldes påvirkninger i arbejdet over længere tid – fx eksem efter vådt arbejde, slidgigt i knæene efter gulvarbejde eller høreskade efter støj. Den er en arbejdsskade på linje med en arbejdsulykke, men anmeldes af lægen eller tandlægen, ikke af arbejdsgiveren.
Erhvervsuddannelse · EUD: En faglært uddannelse, hvor eleven veksler mellem skole og oplæring i en virksomhed – fx til tømrer, elektriker, gartner eller ejendomsservicetekniker. Den består af et grundforløb på en erhvervsskole og et hovedforløb, hvor lærlingen mest er i virksomheden. For en servicevirksomhed er det vejen til at uddanne sine egne faglærte.

F

F-gas-certifikat · Kølecertifikat, KMO-certifikat: Det personlige certifikat, der kræves for at installere, reparere, servicere, lækagekontrollere og tømme køleanlæg, aircondition og varmepumper med F-gas. I Danmark udstedes det af Kølebranchens Miljøordning (KMO) for Miljøstyrelsen efter EU's F-gas-forordning. A1 dækker alle mængder, og A2 dækker i Danmark ikke-brændbare kølemidler til og med 3 kg og brændbare til og med 1 kg.
Fagligt ansvarlig: Den person i en autoriseret el-, vvs-, kloak-, gas- eller asbestvirksomhed, der har de faglige kompetencer og er godkendt af Erhvervsstyrelsen (tidligere Sikkerhedsstyrelsen). Godkendelsen er personlig, mens autorisationen tilhører virksomheden.
Farligt affald: Affald med farlige egenskaber, fx brandfarligt, giftigt eller ætsende. Typiske eksempler fra servicefag er malingsrester, opløsningsmidler, stærke rengøringsmidler, spraydåser, giftrester, lysstofrør og LED-lyskilder. Det må ikke blandes med andet affald og skal pakkes tæt.
Fejlstrømsafbryder · HPFI-relæ, RCD: Et relæ i eltavlen, der slår strømmen fra, hvis der opstår en fejl i installationen eller et apparat, så man ikke får stød. Den kaldes også RCD, og de ældre typer hed HFI og HPFI.
Foderstation · Giftstation, Musegiftboks, Lokkeboks: En lukket kasse med huller i begge ender, hvor gift mod rotter eller mus ligger i et kammer, som kun gnaverne kan komme ind i. Foderstationen holder giften væk fra børn, kæledyr og andre dyr og forhindrer, at den bliver spredt.
Forundersøgelse for asbest · Asbestundersøgelse: Den undersøgelse, der skal fastslå, hvilke materialer der kan indeholde asbest, før nedrivning, reparation eller vedligeholdelse begynder. Kravet står i asbestbekendtgørelsens § 10 og gælder også selvstændige uden ansatte.

G

Glarmester · Alubygger: En faglært, der tilskærer, monterer og udskifter glas i vinduer, døre, facader og badeværelser: ruder og termoruder, glasdøre og glasvægge, brusevægge, spejle og glasfacader i aluminium. Erhvervsuddannelsen til glarmester har specialerne glarmester og alubygger.
Grundforløb: Den første del af en erhvervsuddannelse, som foregår på en erhvervsskole. Grundforløbet består af grundforløb 1 (GF1) på 20 uger for unge, der kommer direkte fra 9. eller 10. klasse, og grundforløb 2 (GF2) på op til 20 uger, hvor eleven har valgt sin uddannelse og gør sig klar til læretiden.
Gulvsliber · Gulvafslibning, Gulvslibning: En håndværker, der sliber trægulve og giver dem en ny overflade med lak, olie eller sæbe. Faget har ingen egen erhvervsuddannelse og kræver ingen autorisation. Den faglærte vej er specialet gulvlægger på træfagenes byggeuddannelse, og der findes et AMU-kursus på 5 dage i afslibning og efterbehandling af trægulve.

H

Hovedforløb: Den del af en erhvervsuddannelse, der kommer efter grundforløbet, og hvor lærlingen mest er i oplæring i en virksomhed med skoleperioder ind imellem. Hovedforløbet kræver en uddannelsesaftale og slutter med en afsluttende prøve – i mange håndværksfag en svendeprøve.
Hviletid · Hvileperiode, 11-timersreglen, Fridøgn: Den sammenhængende fritid, en ansat skal have mellem to arbejdsperioder. Hovedreglen er 11 timers sammenhængende hvileperiode i døgnet, og derudover har ansatte ret til et ugentligt fridøgn.
Høreværn: Ørepropper eller ørekopper, der beskytter hørelsen mod støj. Høreværn er et personligt værnemiddel: Arbejdsgiveren skal stille det til rådighed, når støjen over en arbejdsdag overstiger 80 dB(A), og det skal bruges fra arbejdets start, når støjen når 85 dB(A).

I

Instruktion · Oplæring, Oplæring og instruktion: Arbejdsgiverens pligt til at sørge for, at de ansatte får den nødvendige oplæring og instruktion i at udføre arbejdet uden fare. Arbejdsgiveren skal også gøre de ansatte bekendt med de ulykkes- og sygdomsfarer, der er ved arbejdet.

K

Kemisk risikovurdering: Skriftlig vurdering af, hvordan og hvor meget medarbejderne kan blive udsat for farlig kemi, og hvad der skal til for at fjerne eller begrænse risikoen. Den er et krav, når der arbejdes med farlige kemiske produkter, fx rengøringsmidler.
KLS · Kvalitetsledelsessystem: Kvalitetsledelsessystem: en autoriseret virksomheds egenkontrolsystem på el-, vvs-, kloak-, gas- eller asbestområdet. Det beskriver blandt andet organisation, kompetencer, bemanding af opgaver og dokumentation af, hvordan opgaverne udføres.
Kølemontør · Køletekniker: En faglært, der installerer, servicerer og reparerer køle- og fryseanlæg, aircondition og varmepumper. Den faglærte titel er køletekniker efter erhvervsuddannelsen af samme navn, som har trinene køleassistent og køletekniker. Arbejdet på kølekredsen kræver certifikater – både efter F-gas-reglerne og efter Arbejdstilsynets regler for større anlæg.

L

Ladestander · Ladeboks: Et fast installeret udstyr til opladning af elbiler. Hjemme er det typisk en ladeboks på væggen, der er sluttet direkte til elinstallationen med sin egen gruppe og fejlstrømsafbryder. Installationen må kun laves af en autoriseret elinstallatørvirksomhed.
Ledningsejerregistret · LER, Graveforespørgsel, LER-forespørgsel: Det offentlige register på ler.dk, hvor den, der skal grave, får oplysninger om nedgravede kabler og rør fra alle forsyninger og myndigheder i området. Graveaktøren har pligt til at lave en graveforespørgsel, før der graves, bores eller rammes pæle ned.
Lift · Personløfter, Mobil personløfter: Maskine med en arbejdsplatform, der løfter personer op til arbejde i højden, fx ved facademaling, tagrenderens eller vinduespolering. En lift er ofte et sikrere valg end en stige, når arbejdet varer længere eller kræver begge hænder.
Lærlingeløn · Elevløn: Den løn, en virksomhed betaler en lærling under en erhvervsuddannelse. Den skal mindst svare til lærlingelønnen i den kollektive overenskomst for uddannelsen – også i en virksomhed uden overenskomst – og den gælder både i oplæringstiden og på skole.
Løftemodel · Løfteskema: Arbejdstilsynets model for, hvor tunge løft der er forsvarlige, målt i kilo i forhold til afstanden fra lænden til byrden. Den har et rødt, et gult og et grønt område: Tæt ved kroppen er løft over 50 kg klart sundhedsskadelige og løft op til 11 kg normalt ikke.

M

MAB · Miljøstyrelsens Autorisationssystem for brug af Bekæmpelsesmidler: Miljøstyrelsens Autorisationssystem for brug af Bekæmpelsesmidler, hvor autorisationer til professionel brug af sprøjtemidler og rottebekæmpelsesmidler registreres. For at bruge pesticider professionelt skal man have en autorisation i MAB og den nødvendige uddannelse.
Miljøscreening · Miljøkortlægning: En indledende undersøgelse af, om en bygning kan indeholde problematiske stoffer som asbest, PCB, bly og klorparaffiner, før den renoveres eller rives ned. Bygherren skal lave den, når arbejdet giver mere end 1 ton affald eller omfatter termoruder, der kan være fra 1950–1977.

N

Nærved-ulykke · Nærvedulykke, Nærved-hændelse: En pludselig og uventet hændelse i arbejdet, der kunne have ført til en personskade, men ikke gjorde det – fx en stige, der skrider, men bliver grebet. Sådan definerer Arbejdstilsynet det.

O

Omfangsdræn: Et drænrør, der ligger langs husets fundament og leder vand væk fra sokkel og kældervæg til en brønd og videre til kloakken eller en faskine. Det skal laves af en autoriseret kloakmester.

P

Pelsklanner: En lille sort bille på 4–5,5 mm med to hvide pletter på ryggen, hvis brune, hårede larver æder uld, pels, skind, silke og fjer. Larverne gør samme skade som møl.
Personlige værnemidler · Værnemidler, Værnefodtøj, Åndedrætsværn: Udstyr, som den enkelte bærer for at beskytte sig mod konkrete farer, fx handsker, åndedrætsværn, sikkerhedsbriller, hjelme og sikkerhedssko. Værnemidler bruges, når risikoen ikke kan fjernes eller begrænses på anden måde.
Påbud · Strakspåbud, Påbud med frist: En myndigheds bindende afgørelse om, at et ulovligt eller farligt forhold skal bringes i orden. I arbejdsmiljø er det Arbejdstilsynet, der giver påbud efter et tilsyn: et strakspåbud skal efterkommes med det samme, og et påbud med frist giver tid til at finde en varig løsning. Kommunen kan også give påbud og strakspåbud, fx om en farlig skorsten.

R

R1-autorisation · Rotteautorisation: Miljøstyrelsens autorisation til erhvervsmæssig forebyggelse og bekæmpelse af rotter og til indkøb og brug af kemiske midler mod rotter og husmus. Den gælder i højst fem år og fornyes ved et opfølgningskursus.
R2-autorisation: Begrænset autorisation fra Miljøstyrelsen til at bekæmpe rotter og husmus på egen erhvervsejendom med et udvalg af bekæmpelsesmidler. Den opnås med et 1-dags kursus og en prøve og må ikke bruges andre steder.
Rotteanmeldelse · Anmeld rotter: Anmeldelse til kommunen, når man ser en rotte eller tegn på rotter. Det er lovpligtigt at anmelde det hurtigst muligt – indendørs og udendørs, på privat og offentligt område – og anmeldelsen sker digitalt.
Rottebekæmpelse: Kommunens pligt til at bekæmpe rotter effektivt – og det arbejde, en R1-autoriseret rottebekæmper udfører for kommunen eller for en privat kunde. Når kommunen kommer, koster det ikke grundejeren noget ekstra: bekæmpelsen betales af kommunen, enten over det almindelige budget eller via et rottegebyr, som alle faste ejendomme i kommunen betaler.
Rottespærre · Rottespærremontør: Spærre i afløbssystemet, der forhindrer rotter i at komme fra kloakken op i en bygnings afløb. Certifikatet til opsætning af rottespærrer (rottespærremontør) tages på et 1-dags kursus med prøve hos en udbyder, som Miljøstyrelsen har anerkendt.
Røgprøve: En undersøgelse af kloak og afløb, hvor der blæses røg ind i afløbssystemet for at se, om der er revner, brud eller utætte samlinger. Kommunens rottebekæmper bruger den til at påvise, hvor rotterne kommer ind fra kloakken.

S

Sikkerhedsdatablad · SDS, Leverandørbrugsanvisning: Dokument fra leverandøren af et farligt kemisk produkt, der beskriver produktets farer og sikker brug og håndtering. Leverandøren skal udarbejde og levere det efter EU's kemikalieregler (REACH), og arbejdsgiveren skal sikre, at medarbejderne har adgang til det.
Simple arbejder · Simple el- og vvs-arbejder: De få el-, VVS-, flaskegas- og kloakarbejder, som enhver må udføre uden autorisation. Listen står i bekendtgørelse nr. 560 af 30. maj 2017. Alt andet arbejde på el, vand, afløb, gas og kloak kræver en autoriseret virksomhed.
Sprøjtecertifikat · Hånd- og rygsprøjtecertifikat, S1-autorisation, S2-autorisation: Bevis for uddannelse i sikker brug af professionelle sprøjtemidler. Med hånd- og rygsprøjte på højst 25 liter kræves hånd- og rygsprøjtecertifikat og S2-autorisation; større sprøjteudstyr kræver sprøjtecertifikat og S1-autorisation.
Sprøjtejournal: Journal, som alle professionelle brugere af sprøjtemidler løbende skal føre over deres brug af pesticider. Kravet gælder også anlægsgartnere og andre servicevirksomheder, der bruger sprøjtemidler hos kunder.
Stige · Stigearbejde, Transportabel stige: Bærbar stige, fx enkelt-, skyde- eller trappestige, der bruges til at nå højt op. Stiger må kun bruges til kortvarigt og let arbejde, og man skal kunne holde fast i stigen eller en bygningsdel.
Stillads · Rullestillads, Stilladsopstilling: Midlertidig arbejdsplatform ved en bygning, så der kan arbejdes sikkert i højden over længere tid. Opstilling af stilladser er et af de arbejdsområder, hvor der kræves en lovpligtig arbejdsmiljøfaglig uddannelse – også for selvstændige.
Svendeprøve: Den afsluttende prøve i mange erhvervsuddannelser, hvor lærlingen viser, at fagets arbejde sidder i hænderne. Prøven holdes af fagets faglige udvalg med skuemestre som censorer, og en bestået prøve giver svendebrevet – beviset for, at uddannelsen er gennemført.
Synlighedsbeklædning · Reflekstøj, Advarselsbeklædning: Fluorescerende gult, orange eller rødt arbejdstøj med refleksbånd, der gør den, der bærer det, synlig for trafikken dag og nat. Det er et personligt værnemiddel, som arbejdsgiveren skal stille til rådighed og betale, når arbejdet foregår i eller nær trafik.

T

Tagdækker · Tagdækkerarbejde: En faglært, der fjerner gamle tage, isolerer og lægger nye tage med tagpap og tagfolie – især flade og lave tage på huse, industribygninger og parkeringsdæk. Faget er en selvstændig erhvervsuddannelse. Tagsten, skifer og plader lægges typisk af tømrere, metaltage af blikkenslagere og stråtage af tækkemænd.
Termorude · Energirude, Punkteret termorude: En rude af mindst to lag glas, der er holdt adskilt af en afstandsprofil langs kanten og forseglet lufttæt, så der er et lukket hulrum mellem glassene. Er hulrummet fyldt med en gas og glasset belagt, kaldes den ofte en energirude. En termorude er punkteret, når forseglingen er utæt, så fugtig luft trænger ind og giver dug mellem glaslagene.

U

Uddannelsesaftale · Lærlingekontrakt: Den skriftlige aftale mellem en lærling og en virksomhed om at gennemføre en erhvervsuddannelse – lærlingens ansættelseskontrakt. Aftalen skal være underskrevet senest den dag, den begynder, indgås på den godkendte formular og angive lærlingens løn både i virksomheden og på skole.
Unge under 18 år · Ungarbejder, Fritidsjob: Unge under 18 år er omfattet af de almindelige arbejdsmiljøregler og derudover af særlige regler om, hvilket arbejde de må udføre, og hvor meget de må arbejde. Børn under 13 år må som hovedregel ikke arbejde for en arbejdsgiver.

V

Varmt arbejde · Varmt arbejde-certifikat, Certifikat i varmt arbejde: Arbejde med flammer, gnister eller varme, der kan antænde omgivelserne – fx tagdækning med gasbrænder, svejsning, skæring, lodning, vinkelslibning og ukrudtsbrænding. Certifikatet i varmt arbejde er ikke lovpligtigt i Danmark, men et krav i mange forsikringer.
Velfærdsforanstaltninger · Velfærdsfaciliteter: Toilet, håndvask, spiseplads, omklædning og opbevaring, som en arbejdsgiver skal sikre de ansatte adgang til under arbejdet. Kravet gælder også, når de ansatte arbejder ude hos kunderne – det er arbejdsgiveren, ikke kunden, der har pligten.
Ventilationsmontør · Ventilationstekniker: En faglært, der monterer kanaler, aggregater og styring til ventilationsanlæg, indregulerer luftmængderne og servicerer og renser anlæggene. Den faglærte titel er ventilationstekniker, et speciale på VVS-energiuddannelsen med et hovedforløb på 3½ år. Ventilationsarbejde kræver ingen autorisation, men den faste eltilslutning har sine egne regler.
Verifikation af elinstallationer · Verifikation, Eftersyn og afprøvning: Den kontrol, elinstallatøren udfører af en ny eller ændret elinstallation. Verifikationen omfatter blandt andet et eftersyn, hvor det tjekkes, at installationen er udført korrekt, og at det elektriske materiel er installeret efter producentens anvisninger.
VEU-godtgørelse · Godtgørelse under AMU-kursus: Godtgørelse for tabt løn eller indtjening, mens du er på et AMU-kursus eller anden erhvervsrettet voksenuddannelse. I 2026 er den 137,47 kr. i timen og 5.086,39 kr. for en fuld uge. Den gives til lønmodtagere og selvstændige med dansk CVR-nummer, der ikke har en uddannelse over erhvervsuddannelsesniveau.
Voksenlærling: En lærling, der er fyldt 25 år, når uddannelsen begynder. Voksenlærlinge tager uddannelsen som erhvervsuddannelse for voksne (euv), og mange overenskomster giver dem en højere løn end yngre lærlinge. Virksomheden kan få tilskud til lønnen gennem voksenlærlingeordningen, når lærlingen hører til målgruppen.

Å

Årlig arbejdsmiljødrøftelse · Arbejdsmiljødrøftelse: Det møde, hvor alle arbejdspladser mindst en gang om året skal drøfte deres arbejdsmiljø og planlægge det kommende års samarbejde om arbejdsmiljøet. Kravet gælder alle virksomheder med ansatte – også små.